Tag Handling?
Sidst skrev jeg om hvordan du kan skrive effektive mål, nu vil jeg se nærmere på hvordan du kan nå dine mål. Jeg vil kigge på et princip mange glemmer i livet, nemlig det at tage handling. Jeg høre ofte personer sige de skal gøre dit og dat; de vil tabe sig, rejse mere, starte egen virksomhed, løbe mere, læse… (Listen er lang). Det er godt at have en masse ting man gerne vil, men hvis man ikke tager handling og fører det ud i livet, vil det så ikke være det samme som at leve i en fantasi?
At tage handling, handler i bund og grund om at tage ansvar for sit liv. Hvorfor skulle du ikke ville tage ansvar for dit eget liv? Hvad stopper dig i at tage handling? Bør tid være et holdepunkt for om man kan leve et lykkeligt liv og gøre de ting man vil? Hvis du tager handling i dag, lever du et proaktivt liv, du gør en reel indsats for at have indflydelse på dit eget liv.
Et andet aspekt af at tage ansvar for sit liv, går ud på IKKE at give verdenen eller alle andre skylden. Det kan være svært for mange, at stoppe med at give alle andre skylden for deres livssituation. Det hjælper bare ikke at give andre skylden, du må selv tage et ansvar. Det kan være du har mistet dit job og derfor giver din arbejdsgiver eller lign skylden for din situation. Men hjælper det at give dem skylden? Kommer du videre af den grund?
Ved at give andre skylden for din situation erkender du samtidigt, at du ikke kan gøre noget ved din situation. Ønsker du at leve i den samme onde cirkel resten af livet? Eller ønsker du at have konstant udvikling og udnytte dit fulde potentiale?
Jeg ser det sådan her, der er to dele vi kan handle ud fra:
- Den ene del indeholder de situationer og områder i vores liv vi ikke kan gøre noget ved. Enten er det uden for vores indflydelse eller også er det bare ikke muligt at gøre noget ved det lige nu. F. eks. Global opvarmning, hvis du går og tænker på at verden går under hvert øjeblik fylder du livet med bekymringer og nyder ikke nuet. Denne dele indeholder alle de ting vi går og bekymre os om, men vi kan ikke gøre noget ved dem. Derfor skal du ikke prøve at løse dem og du skal ikke tænke på dem.
- Den anden del indeholder de områder og situationer i vores liv, hvor vi godt kan tage handling. Det er her 100 % af vores fokus burde være. Hvis vi arbejder med de områder, hvor vi kan have indflydelse, får vi et større udbytte. Det kunne f. eks. være at du gerne vil tabe dig. Hvorfor så ikke gøre noget ved det allerede i dag? Hvad stopper dig ud over dig selv?
For at kunne tage handling, har man brug for motivation. Hvis ens mål ikke er motivation nok, kan det være at målet skal redigeres. Hvis motivationen stadig ikke er der, så foren dig med en ven, et familiemedlem eller lign. Bed personen om at holde dig op mod dit mål. Dette gør at du for det første bliver mindet om dit mål hele tiden, der ud over vil du heller ikke skuffe din ven.





Selvudvikling og det at tage handling er et super vigtigt emne !
Som du nævner, er det essentielt at have folk omkring sig som vil og har samme værdier / mål som en selv. Disse folk
• Master-Minds
• Rollemodeller
• Mentorer
vil kunne hjælpe dig på vej opad mod succesen vha. feedback og ved at kontrollere ens resultater.
Min hensigt med dette input er, at det ikke kan nævnes for tit hvor meget det betyder at man skal huske at tage handling ! Tag nu handling til at nå dine personlige mål… De kommer ikke af sig selv. Og ja man vil opleve nederlag i løbet af processen, men nederlag er efter min mening noget af det man lærer mest af – nederlag skaber nogle gange ens største succeser !
Lever du din drøm ?!? Selvom det er super klicheagtigt så husk… Intet er umuligt.
• Hvis du kan tænke dig til det, kan du også gøre det
• Hvis du kan kontrollere dit sind kan du også kontrollere din skæbne