Header

Tankens kraft – Tænk dig lykkelig

Tankerne har en enorm kraft og indflydelse på vores liv. Det siges det er muligt at tænke sig rask. Der er endda lavet forsøg, hvor folk har fået en placebo pille (altså en pille uden virkning), for at se forsøgspersonerne stadig vil blive raske.

Vi kan ændre vores humør ved hjælp af at ændre tankernes fokus. Ved at flytte fokus til noget positivt i stedet for noget negativt, kan det ændre din sindstilstand. Det kan eksempelvis gøres ved at se situationer i et andet lys, altså fra en anden vinkel. Er der noget positivt? Eller kan vi betragte situationen anderledes? Er du blevet fyret, så i stedet for at se det som ”jeg har mistet mit job og dermed min identitet”, så ændre det til ”jeg har fået mulighed til at lave flere af de ting jeg holder af og jeg kan komme til at prøve noget nyt”. At se virkeligheden fra flere vinkler og på nye måder, gør det lettere at få forståelse for situationen. Og eventuelt se nye muligheder. Ofte hvis det er en akut opstået situation er det svært at se noget positivt, det kan derfor hjælpe at få andres input eller at tage et øjeblik før man leger optimist.

Det du siger til dig selv betyder alt! Hvad tænker du om dig selv? Roser du dig selv? Motiverer du dig selv? Tænker du positivt eller negativt? Er du åben eller afvisende? Din indre stemme og det du tænker, påvirker dit liv. Der er eksempelvis forskel på at tænke ”jeg kan” og ”jeg tror jeg kan”. Hvilken tror du giver den bedste styrke og det bedste resultat i sidste ende? I nedenstående matrix, har jeg opdelt to typer af tanker.

Fremmende tanker, hvilket giver dig motivation, fremmer din tro på dig selv og overbeviser dig om du kan. De andre tanker er begrænsende tanker, hvilket er tanke mønstre der hæmmer dig, demotivere dig og gør så du mister troen på dig selv. Med andre ord, det du tænker er det der sker. Nogle sætninger du siger til dig selv bliver til din virkelighed. F.eks. ”jeg har ofte hovedpine”, ”jeg arbejder på at blive rig”, ”jeg er sund”, ”jeg er grim”, ”kvinder er umulige” osv. Hvis du tænker nogle af disse ting om dig selv, så vil det blive din virkelighed. Vælg dine tanker med omhu! Vil du ændre dine tanker og det du siger til dig selv, så tænk over hvordan du formulere dig. Formuler sætningerne realistiske og positive. Vær en optimist, det gør livet det sjovere.

Leave a Reply

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>